Boligerne er beliggende i udkanten af byen med ca. 1 km. til Høng Centret med gode muligheder for indkøb.
Afdelingen er en tæt bebyggelse bestående af 6 stk. et plans blokke og 3 stk. 1 1/2 plans blokke - hvilket tilsammen udgør 28 boliger. Rækkehusene er opført i gule mursten med hvide vinduer og eternit-tagplader
Samtlige lejemål har dejlig mindre gårdhave, et lille redskabsskur og en have med terrasse.
Der er til afdelingen fælles grønne områder, stier og asfalterede parkeringspladser. Ikke langt til Høng skole, busstoppested eller Høng Hallen.
Beboere skal selv stå for udvendig vedligeholdelse af hus (maling af træværk) og have, samt klipning af hæk.